Download til print

Skabelse

UndreMagasinet s. 1-16
Bibeltekster: 1 Mos 1-3, Rom 4,17

Tidsforbrug: Svarende til 1-2 dobbelttimer

Mål: At aflive myten om en kontrast og holdningsbaseret kløft mellem naturvidenskabens og teologiens syn på evolutionsteorien

Formål: At give konfirmanderne en vinkel ind på skabelsens fortællinger, der muliggør samtalen mellem videnskab og tro

Opgave 1: Skriv en skabelsesberetning

(tomandsgrupper eller individuel øvelse)

I Bibelen findes der flere (ikke bare to) skabelsesberetninger. Her er fx en af de korteste: ”Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til” (Rom 4,17).

Skriv en skabelsesberetning!

Benspænd: Overvej, om det skal være en skabelse af Jorden med det liv, vi kender, eller det skal være skabelsen af hele Universet, evt. med liv på andre planeter. Overvej, hvilken rolle menneskene skal have i skabelsen og i skaberværket. Skiller mennesket sig ud i forhold til andre former for liv? Overvej, hvilken rolle Gud spiller.

Læs først: Skabelsesberetning 1 og 2 i Bibelen (1 Mos 1-3)

Læs også: s. 1-16 i UndreMagasinet

Film til inspiration:

Hvor kommer alting fra? https://www.youtube.com/watch?v=WjWklEVdEsg

Er vi alene i Universet? https://www.youtube.com/watch?v=hURAV059L4c


Opgave 2: Skabelsescollage

(gruppearbejde – fx i grupper à fire)

Materialer: Karton, lim, sakse, aviser og ugeblade samt ’Hubblebilleder’

Lav en skabelsescollage med udklip af billeder fra aviser og ugeblade.

Benspænd 1: Collagen skal udtrykke skabelsen af hele Universet, evt. med liv på andre planeter. Overvej, hvilken rolle menneskene skal have i skabelsen og i skaberværket. Skiller mennesket sig ud i forhold til andre former for liv? Overvej, hvilken rolle Gud spiller.

 

Benspænd 2: I skabelsescollagen skal billeder taget med Hubble-rumteleskopet indgå. Link til Hubble-billeder: http://hubblesite.org/gallery/album/entire/

(print evt. udvalgte billeder på forhånd, hvis konfirmanderne ikke har adgang til en farveprinter)


Opgave 3: Oplæg til refleksion

(fælles)

Hvad er et mirakel? Og hvorfor er videnskaben ikke så begejstret for mirakler? (svarmulighed: fordi de ikke kan gentages).

Kan nogle af disse eksempler kaldes for mirakuløse:

  • Uvenner, der forsones
  • At finde kærlighed/venskab et virkeligt overraskende sært sted (blandt nogle, du ikke drømte om, kunne komme til at holde af dig og omvendt)
  • Pludselig at finde løsningen på en meget svær problemstilling

Se også:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/pavens-videnskabsfolk-undersoger-mirakler


EKSTRA

(oplagt på en konfirmandudflugt med overnatning):


Månens størrelse

Se på månen på to forskellige tidspunkter af natten. Den ser større ud, når den er langt nede. Men hjernen snyder. Hold en tommelfinger over den.

Tjek også:

Stjernehimlen netop nu, Tycho Brahe-planetariets hjemmeside: http://planetariet.dk/himlen-netop-nu

Star Walk (App – findes i en gratis version): https://play.google.com/store/apps/details?id=com.vitotechnology.StarWalk2Free&hl=en

Flere film til inspiration:

http://www.nbi.ku.dk/sciencexplorer/foredrag/universets_udvikling_anne_mette_frejsel/video/

http://www.nbi.ku.dk/sciencexplorer/foredrag/holger_bech/video/

http://www.ted.com/talks/brian_greene_why_is_our_universe_fine_tuned_for_life

http://www.nbi.ku.dk/sciencexplorer/foredrag/anja_andersen/video/