Download til print

Et værdifuldt menneskeliv

UndreMagasinet s. 25 og 34
Bibeltekst: Luk 10,38-42 – det vil være op til underviseren, hvordan denne eller evt. andre bibeltekster skal inddrages i diskussionen

Tidsforbrug: svarende til 1 dobbelttime

Mål: At vise, at liv kan være gode, selv om de har meget forskellige forudsætninger og udformer sig helt forskellige. Og at lykke måske er, at vi kan bære det, som livet byder os?

Formål: At konfirmanderne reflekterer over, hvad livet (helt konkret) indeholder, og hvad der giver det værdi

Opgave 1: At måle tilværelsen

(individuel – gruppearbejde, i grupper à fx fire – og fælles)

Trin 1: Mål din hverdag i tid

Udfyld skemaet ’Hvad lavede du i går’(hent skemaet hér). Dette gøres hver for sig.

Trin 2: Optælling af timer (i grupper)

Ud fra jeres skemaer regner I i gruppen sammen, hvor mange timer I tilsammen har brugt på at:

  • Sove?
  • Være i skole?
  • Spise?
  • På transport?
  • På skærm? (computer/ Ipad/ TV/ mobiltelefon)
  • På at skændes?
  • På ingenting?
  • Hvor mange timer var fyldt med noget, der var besværligt, problemfyldt, trælst, hårdt, konfliktfyldt, svært?
  • Hvor mange timer var fyldt med noget, der var godt, rart, sjovt, smukt, forunderligt?

Trin 3: Fælles diskussion

Diskuter i fællesskab på hele holdet:

  • Hvad er vigtigst af de ting, I laver?
  • Hvad vil I gerne bruge jeres tid på? (kan også være noget, I ikke allerede gør)
  • Er det vigtigt at lave ingenting?
  • Er det vigtigt at bruge meget tid på det, der er vigtigt?

Se også:

Naturvidenskabens bud på, hvad der er vigtigt (Maslows behovspyramide): https://www.youtube.com/watch?v=rKNYtDhbBF8

Og (lidt for sjov):

Astronauten Chris Hadfield, der spiller guitar i rummet: https://www.youtube.com/watch?v=KaOC9danxNo

OBS: I mange prædikener over Luk 10,38-42 møder man en klar fremhævning af Maria på bekostning af Martha med understregningen af det med at ’vælge den gode del’. Men måske er det ikke helt så enkelt…?